Velkommen til overnatning på Sønderbygaard

 
Hold ferie på Sønderbygaard i fantastiske natur omgivelser 8 km uden for Holstebro. Eng, skov og mose, vandrestier, sø og åløb er udsigten fra det smukt renoverede hovedhus fra 1861, som også drives som galleri, kursusejendom og atelier. Charmerende værelser og lejlighed som passer til huset idylliske indretning.
 
Der er 3 dobbeltværelser, køkken, badeværelse, kursuslokaler og mulighed for internet i huset - Du har mulighed for at anvende atelier, have, terrasser og fiske i søen og langs åen under opholdet.

 

Vi har også en fantastisk shelter liggende ud til vores sø. Få en anderledes natur oplevelse og reserver en nat i shelter.

 

Inden for få kilometer er er det muligt at besøge adskillige museer bla. Hjerl Hede og Spøttrup Borg, at gå tur langs Stubbergård kloster og Limfjorden, at tage en runde på de lokale golfbaner og spise på velrenommerede kroer.

Sønderbygaard er det perfekte sted til en afslappende og kreativ ferie, et refugium for det kulturelle og fugle- og naturinteresserede publikum.

 

Bed and atelier.

Du kan anvende ateliet når du overnatter på b&b. det koster kun 250 kr pr dag inkl. lån af materialer. Derudover kommer prisen for overnatning. Kontakt os direkte for aftaler om overnatning med maleforhold.

 

Parkeringsforhold.

NB. der er gode tilkørselsmuligheder for lastbiler og busser.

Plads til hestetrailere.

 

Ring altid i god tid, og tjek om der er ledige værelser på tlf. 51213215 eller send en mail til os på Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

 

Prisliste

 

Pris pr overnatning i dobbeltværelse: 500 kr, inkl. sengelinned. u. morgenmad.

Pris pr. overnatning i enkeltværelse: 300 kr. inkl. sengelinned. u. morgenmad.

Ekstra opredning: 100 kr.

 

Pris pr. overnatning i Shelter, telt, Autocamper eller campingvogn. 100 kr. inkl adgang til bad/køkken

 

Fiskeri: aftales med Christina.

 

Det er ikke muligt at tilkøbe morgenmad! Der hører køkkener til værelserne og der er altid kaffe og te.

 

Der er sengelined og håndklæder på stedet.

Nøgle til værelse leveres ved ankomst og ankomsttidspunktet aftales på forhånd.

Overnatning mv. afregnes ved ankomst.

 

Der kan betales med Dankort og Mobilepay, men ikke med Visa og Master. Vi modtager også Euro.

Bestil din overnatning via booking.com.

Du er også altid velkommen til at ringe til os.

View the embedded image gallery online at:
http://gallerigaarden.dk/index.php/b-a-b/b-b#sigProIdd7d7c1021f

 

 

 

 

Sønderbygaard - natur, dyr og fugle..

 

Bevæger du dig ned ad den lange allé til Sønderbygaard, befinder du dig pludselig rigtig langt ude på landet. Fuglene kvidrer, kørerne græsser og stilheden flimrer over de store engarealer omkring Hellegård Ådal. I forsommeren vokser engblommer, gøgeurt og den sjældne skovgøgelilje som gør engen til et paradis for botanikere. I Maj høres nattergal og gøg, og langs den genslyngede å gnaver en bæver sig møjsommeligt igennem træerne bid for bid, mens den slæber stammerne ud gennem vandet.

 

På selve gården befinder du dig til gengæld midt i et mylder af aktiviteter. Alle vokset ud af de enorme muligheder beliggenheden og naturen tilbyder. I gårdens hovedbygning fra 1861 er der i dag indrettet B&B, lejligheder og værelser til feriegæsterne på landet. Der er et galleri i huset samt et nytilbygget atelier med udsigt over engene.  Her kan man leje sig ind i smukke omgivelser, låne staffelier i ateliet eller benytte stedet som base for udflugter i området.

På trappen mødes man af en ivrig Golden retriever og en Australien Sheepdog, mens kattene smyger sig om benene på de legende børn. Ude i stalden står en række islandske heste, og det er muligt at medbringe og opstalde sin egen hest på gården, hvis man ønsker at ride i den smukke vestjyske natur.


Vandrestier fører ned over de private marker til Hellegård Å og tørvemoserne som blev udgravet under krigen. Her skulle være godt at fiske og befriende at slappe af. En shelter står klar til de gæster, som ønsker at nyde naturen døgnet rundt på første parket.


Her er fantastiske motiver til foto og skitsetegning. Tilbage på gården kan skitserne omsættes til maleri, fiskene kan tilberedes og der er basis for ro, hygge og genopladning i smukke omgivelser.

 

Vi glæder os til at se dig
Christina Kjelsmark

 

forside2

Lad det blomstre - blomstermaleri fra drøm til virkelighed - er udkommet!


Dansk flagEngelsk flag

FacebookYouTubeBlogger

Nyhedsbrev logo


 

Copyright © 2017 Gallerigaarden - Kunstskolen Sønderbygaard - Malekurser - B&B. Alle rettigheder reserveret.
Joomla! er fri software udgivet under GNU General Public Licensen.


Copyright © 2013. All Rights Reserved.